Alle dukker og kulisser bliver fremstillet fra bunden af Ida Castillo og Marcio Egana, som står bag PinPon, og foruden de kunstneriske evner er der brug for mange praktiske færdigheder til de forskellige processer, der er involveret i fremstillingen.
I forestillingerne arbejdes udelukkende med dukker.
Dukkerne er sjove, groteske, bedrøvede, grimme og overraskende.
PinPons karakteristiske kulisser med de fantastiske farver er kunstværker i sig selv. De er fremstillede af forskellige stoftyper, som bliver farvet til formålet, og som får deres helt specielle strukturer med avancerede filte-teknikker. Påsyede stoffigurer og perler og pailletter i hundredevis er med til at fuldende billedet.
Inden forestillingen er på plads, skal der også optages og redigeres lydeffekter, som indgår i forestillingen. Det foregår i PinPons egen ministudie, hvor lydene mixes - og så skal der prøves på forestillingen igen, så tingene kan passe sammen - og skrives om - og prøves igen...
Dette var meget lille indblik i livet bag kulisserne - og så har vi slet ikke talt om alt det kedelige med regnskab og papirarbejde, som hører til enhver virksomhed, uanset hvor kunstnerisk den arbejder - og de mange kilometer på landevejene over hele landet for at kunne spille for dig...
...og det er det, det hele handler om - og det, der giver glæden ved at arbejde med teater. For forestillingen lever først for alvor, når den bliver spillet foran et levende og engageret publikum. På gensyn i Pin Pon Dukketeater!




Pin Pon dukketeater - telefon: 86 53 14 82 - mobil: 20 21 48 76 - kontakt@pinpon.dk